Langt ude i Cuba. Et musikalsk foredrag med Stig Skovlind

Detaljer

Tidspunkt: august 11, 2022 19:00

Sted: Cafe Chaplin, Kampergade 3, 3000 Helsingør

Event Type: Foredrag

Arrangeret Af: Jan Ryberg & Stig Skovlind

Om Koncerten

ET FOREDRAG MED SMÅ MUSIKALSKE INDSLAG

I september 2021 rejste Stig Skovlind (sanger og sangskriver fra Helsingør) til Cuba. Det var hans 7. besøg i det fjerne land med den anderledes kultur og et helt specielle politiske system. Foredraget – Langt ude i cuba – vil handle om det personlige møde i en fremmed kultur, tilsat lidt musik og en række af Stig’s smukke foto’s fra rejsen.

Denne rejse handlede om et kærlighedsforhold, som var opstået i Cuba i februar 2020 under indspilningerne til Stig’s video ‘Jeg skal hilse fra Havana’. De overrumplende følelser som opstod blev vedligeholdt via mobiltelefon og skulle have været testet allerede en måned senere. Men Corona kom i vejen og i stedet – blev det til 1.5 års kommunikation via mobiltelefon. Stig lærte spansk i ventetiden og drømte om at skabe en varig relation til den cubanske kvinde. I ventetiden udgav Stig sangen ‘Lille danserinde’ stærkt inspireret af cubansk musik og af kærligheden og længslen efter damen i Cuba.

I sensommeren 2021 besluttede Stig – at sætte alt på et bræt – for sit mentale helbreds skyld –  at rejse til Cuba og få fundet ud af om relationen kunne bære. Mødet med kvinden i Cuba – i et coronanedlukket land – tog nogle drejninger og blev en følelsemæssig tur i rutchebanen. Kulturmøde, forventningsafstemninger og så på spansk. Stig skrev dagbog fra rejsen og havde en fast skare af betalende læsere/abonnenter.

Foredraget omfatter historien der startede allerede i 1999, med Stig’s første besøg i Havana, anekdoter fra videoindspilningerne i 2020 og den uforudsete og meget lange ventetid før han kom afsted igen. Stig synger også et par sange ved klaveret og måske et par helt nye.

**************
Foredraget har været luftet i forbindelse med en koncert i dette forår og responsen var klar: spændende og interessant.