Skip to main content

Nyheder

Tag med over broen til Nyborg og hør et helt nyt nummer LIVE

Tirsdag d. 16. januar 2024
Stig Skovlinds Orkester kører over storebæltsbroen og spiller for Musikklubben Lytteriet i Nyborg. Ca. 200 begejstrede publikummer bliver de første til at opleve min helt nye sang ‘Drømme uden snor’ LIVE. Du kan se og høre den oplevelse her

Lille dokumentar om det der sker for tiden

Onsdag d. 13. december 2023
En gruppe unge mennesker har spurgt mig om mit aktuelle arbejde kunne være indholdet i en dokumentar de laver til deres medieuddannelse! Det sagde jeg ja tak til.
De fortalte mig at de behøvede en problemstilling at arbejde ud fra. Selvom jeg forlængst har gjort op med at alder naturligvis spiller ind på ens muligheder for at få en stor kommerciel karriere, og accepteret det som et vilkår, så valgte vi alligevel det som dokumentarens emne.
Det interessante i det emne er at der i livet dukker andre succeskriterier op end at ‘blive til noget’. At have et meningsfuldt liv og kunne gøre det der gør dig glad og bringer dig i kontakt med levende mennesker er for mig et succeskriterie i sig selv.
Så kan der måske alligevel inden dagen er omme dukke en sang op som når lidt længere ud. Hvis jeg ikke indspiller den og udgiver den så når den helt sikkert ingen vegne. Derfor er jeg igang med at indspille og jeg udgiver til næste år 10 helt nye sange. Jeg glæder mig.