Beskrivelse
Stig Skovlind har ti helt nye sange klar, håndskrevne og indspillet i studiet sammen med sit professionelle hold af musikere på rigtige instrumenter. Albummet udsendes: 31.10.24
Der er allerede udsendt 4 singleforløbere og blandt dem har Stig’s duet ‘Blandede farver’ (feat. Heidi Degn) fået et godt tag i DR P5. 4 uger i træk har den huseret på rotationslisten og sangen er dermed med til at bane vej for mange flere ører til den varierede buket af iørefaldende og poetiske sange på det kommende album.
Stig Skovlind
Er en rig mand. Han har lært sig selv at føle sig rig. Kan man føle mere end det? Han har siden han var ganske ung rejst ud i verden og netop mødt mennesker i alle afskygninger og fået høvlet sine fordomme godt og grundigt af. Mennesker er gode. Mennesker er kærlige. Stig’s vigtigste mission som kunstner er at fastholde og dele netop den erfaring. I en verden hvor billedet hele tiden grumses til bliver han ved med at tørre skærmen af og pege på at det vigtigste i livet er at forstå at vi mennesker vil hinanden det bedste. “Jeg kan se at der i det kommercielle, i politik og i magtstrukturer sker noget destruktivt og giftigt – men her i jordhøjde, hvor jeg lever, møder jeg kun søde og hjælpsomme mennesker”.
Stig’s Mission
Stig har den mission at stille sig ude i lyset og være en, der gør opmærksom på verdens skønhed. De 10 sange på ‘Drømme uden snor’ er hver især et lille stykke poetisk og musikalsk skønhed, som vækker nydelse, undren og refleksion. Med et orkester som Stig’s publikum betragter som værende i særklasse, tager hans koncerter form af nærværende dialog i et varmt bad af boblende musikalsk talent.
Producer
Albummet/sangen er produceret af Nicolai Levring, som du også finder i samarbejder med: Anna David, Micky Skeel, Sarah Færch og Marcus Winther-John.
Musikerne:
Stig Skovlind – vokal
Heidi Degn – vokal på ‘Blandede Farver’
Susanne Ørum – vokal på ‘Du er ikke den’
Claudia Campagnol – backing vokal + piano (Sw.)
Rune Harder Olesen – percussion
Andreas Hatholt – bas #02,03,04,05,06,09,10
Yasser Pino – bas på #01,07,08
Nicolai Levring – guitars+synths
Niclas Campagnol – drums (Sw.)
Lázaro Cisnero Bringa – trumpet (Cuba) på #04,06,07,08
Harold Anaya – saxophone (Cuba) #04,06,07,08
Elixandra Gómez Sabuque – trombone (Cuba) #04,06,07,08
Indspillet i The Village Recording (Cph), januar 2024
Færdiggjort og mixet i Levring Studio, marts/april 2024
Blæsere indspillet i Havana Recording (Cuba) #04,06,07,08, januar 2024